STRATEGILEDELSEREKRUTTERINGKONSULENTERREFERENCERARTIKLERFOREDRAGINFO & SENESTE NYTOM
Colea logo
Strategi, myter og tabuer
 

”Hvor mange ben har en hund, hvis vi kalder halen for et ben?
Fire!
At kalde halen for et ben, gør den ikke til et ben”
Abraham Lincoln
 
Jeg møder med mellemrum organisationer, hvor forskellige myter og tabuer har alt for meget magt—og fordi vi ikke tager dem alvorligt eller taler om dem, kommer de til at forhindre os i at fungere optimalt.
 
Det betyder, at vi agerer med hovedet under armen i en indbildt verden og/eller en verden, hvor vi ikke får fisken på disken, hvilket selvfølgelig i den sidste ende medfører, at vi mister kunder, markedsandele og gode medarbejdere.
 
Hvis vi ønsker at gøre noget ved denne udfordring, er starten at konfrontere disse elementer.
 
Myter konfronteres ved f.eks. at lade ledergruppens medlemmer skrive en række udsagn ned

1. Om organisationen
2. Om branchen
3. Om kunderne
 
Herefter gennemgås disse udsagn kritisk, og dem, der ikke passer fjernes helt og aldeles fra dialogen i hverdagen—praksis viser, at denne øvelse ikke er nem da den udfordrer selverkendelsen som i forvejen er hyldet ind i myter, og gennemføres derfor med fordel med ekstern bistand, eller ved at lytte intensivt til de sidst ankomne.
 
Tabuer konfronteres ved, i en åben og uforbeholden atmosfære, at tage hul på de ting, der ellers aldrig tales om i organisationen, de ting, der aldrig stilles spørgsmål ved og endelig ved at sætte fokus på om enkeltpersoner har en position som er urealistisk i forhold til f.eks. mængden af indflydelse.
 
Også her kan nytilkomne yde værdifulde bidrag, da de bedre end andre kan se eventuelle misforhold.
 
At afdække uhensigtsmæssige myter og tabuer er en alt andet end let øvelse, men hvis vi ønsker at styrke organisationens performance er vi nødt til at konfrontere, adressere og udrydde dem!